Business Organizer

Business Organizer skaber struktur og løsninger der letter jeres hverdag, og giver dig og din virksomhed ro og plads til at I kan vækste.

Med professionel og målrettet tilgang sørger Business Organizer for, at jeres udfordringer bliver løst omhyggeligt og effektivt – ved at lytte, sparre, planlægge og eksekvere. Uanset om det gælder ledelsessupport, effektivisering, konferencer, et konkret projekt, eller mere komplekse opgaver så finder vi løsningen sammen!


Fleksibilitet og resultater

Som jeres personlige business organizer og sparringspartner vil jeg være fysisk til stede i jeres virksomhed, når det giver mening og hvis I ønsker det, og sidde sammen med jeres medarbejdere – præcis så kort eller lang tid I har behov for det.

I vil opleve at god stemning, smil og effektivt samarbejde oftest går hånd i hånd. Det giver mig hurtigt en større forståelse af virksomheden og jeres behov, samt mulighed for løbende sparring og forventningsafstemning begge veje i udførelsen af jeres opgave på den mest optimale måde. Andre typer opgaver løses nemmere online, igen alt efter jeres ønsker og behov. Hver enkelt opgave vurderes individuelt, og vi finder sammen den løsninger der passer jer bedst.

Jeg er overbevist om at orden og struktur er vejen til en nemmere og mere overskuelig hverdag, og dermed bliver I mere effektive og får mere frihed. Frihed til lige netop dét I helst vil bruge tid på. At fordybe jer i egne kerneydelser. At vækste. Og at kunne holde fri (til tiden) – med god samvittighed.

Business Organizer stræber efter at blive den foretrukne leverandør på Lolland-Falster og Sydsjælland når du og din virksomhed har behov for assistance til netop dét. Og derfor gør jeg mig umage for at skabe lige præcis de rammer der giver mulighed for mere frihed og vækst – for dig og din forretning.

Erfaring
Mange år som EA/ PA har givet mig en masse erfaring med at være både personlig dedikeret højre hånd for en topleder, og samtidig løse operationelle opgaver, udføre diverse projekter, og være bindeled mellem management og medarbejdere.

Kulturbærer, formidler og time-manager – kort sagt, den ekstra kapacitet som toplederen har behov for i en travl hverdag.

Og det har givet mine chefer ro til at kunne koncentrere sig om at udvikle deres områder og at være gode ledere. Fordi de ikke behøvede at tænke på de tusindvis af opgaver og detaljer der også skal løses for at forretningen kører optimalt.

Så overlad dine projekter og opgaver til mig, så du kan bruge din tid optimalt!

Mennesket bag Business Organizer

Jeg hedder Mai Britt, og jeg tænker i checklister, matricer og systemer, og jeg motiveres af de synlige resultater strukturen bringer med sig når den implementeres.

Min baggrund i en stor international virksomhed som A.P. Møller – Mærsk, hvor struktur, proaktiv planlægning og eksekvering er en forudsætning for at lykkes, vil komme dig og din virksomhed til gode. Erfaringen med netop at skabe struktur og overblik udnytter jeg til at give dig og dine medarbejdere en nemmere hverdag med strømlinede processer, professionelt eksekverede projekter og arrangementer, og oplevelsen af at der er ”styr på tingene”.


Brug tiden optimalt!